Skip to content
Babyfotograf i København. For booking eller spørgsmål skriv til mia@framethebaby.dk.
Framethebaby har fanget søde babyminder siden 2010.

Nye babyportrætter fra framethebaby #1

Der er sket så meget hen over de sidste 5 måneder, at jeg må indrømme at jeg har forsømt bloggen lidt! Okay – lidt meget!

Men jeg har ikke forsømt mine søde kunder – så i den næste række af indlæg, kommer nogle af de nyeste billeder fra framethebaby. Her kan I møde smukke Alba:

babyportrætter københavn

babyportrætter københavn

babyportrætter københavn

Har du spørgsmål eller ønsker du selv at booke en tid til babyfotografering? Skriv til mig her: Booking og spørgsmål til babyfotografering

Venlig hilsen
Mia

5 tips til tøjvalg, når din baby skal fotograferes.

Babyportrætter i hjemmet

 

Gråt i gråt lyder kedeligt, når man taler om vejret, men det giver en dejlig balance til babyportrætter.

Det grå tøj og den grå sofa i disse portrætter, har den effekt, at det får hans smukke blå øjne til virkelig at træde frem.

For især farvebilleder, betyder det meget hvilken påklædning, du vælger til dine babyportrææter.

Her kommer et par gode råd:

Tips til tøjvalg, når din baby skal fotograferes:

  • Vælg ikke tøj med bogstavprint, store motiver eller som har mange flæser, eller andet, der kan folde og krølle. Det kan hurtigt blive forstyrrende og tage meget fokus.
  • Vælg ikke tøj, der er enten helt hvidt eller helt sort.
  • Vælg gerne tøj i matte farver og med et enkelt snit, især til de helt små. Pang-farverne kan dog godt fungere, især hvis man er vild med billeder med høj kontrast.
  • Det er flot, hvis noget i påklædningen matcher øjnfarve. Det fremhæver øjnene.
  • Vælg kun et sæt tøj. Det tager tid at skifte, og det er begrænset hvor længe, de små har lyst til at lege med, så hvert minut tæller.

 

babyfotograf naturlige billeder

 

Dejligt decemberlys i Frederiksberg Have

udendørs babyfotografi

Overskyede dage giver et dejligt blødt og lækkert lys, der fungerer fantastisk både til sort/hvid og farvebilleder.

Til denne portrætsession mødtes vi Frederiksberg have, hvor er der en lille legeplads, som jeg har brugt flere gange. Den er primært lavet af træ og reb, hvilket giver en god tekstur, skulle nogen af elementerne komme med på billederne.

Viggas påklædning var helt perfekt til lyset den dag – hendes flyverdragt matcher hendes øjne, og hendes pelskrave matcher det brune i omgivelserne, hvilket gav mig mulighed for at lave nogle skønne afbalancerede billeder, selvom hun er pakket helt ind.

Det kan ikke siges for meget: Udendørs babyfoto giver en fantastisk atmosfære!

Her er et lille udpluk fra serien, som jeg personligt er rigtig glad for! Jeg håber, der er endnu flere forældre, der tør gå med udenfor her i 2015!

babyfotografi udendørs
babyfotografi udendørs
babyfotografi udendørsbabyfotografi udendørs
babyfoto udenfor

udendørsfotografi

Udendørs familieportrætter

udendørs familieportrætter

Jeg tager gerne familieportrætter, hvis jeg må gøre det på min måde. Jeg elsker naturlige portrætter af familier – hvor man kan mærke kærlighed og leg.

Familieportrætter tager jeg næsten altid udendørs og som situationsbilleder. Der er brug for plads, hvor alle kan slå sig løs – og næsten glemme, jeg er til stede.

Her er et par billeder fra november.

udendørs familieportrætter

udendørs familieportrætter

udendørs familieportrætter

udendørs familieportrætter

udendørs familieportrætter

udendørs familieportrætter

Bløde blå nuancer i novembermørket

babyfotograf
babyfoto københavn

I disse billeder udnytter jeg de blå farver i det mørke vinterlys, til at skabe en enkel baggrund og bløde farvenuancer.

Væggen i baggrunden er hvid i virkeligheden, men det er ret nemt at trække de blå nuancer ud af det naturlige lys, der rammer væggen. Sammen med hans smukke blå øjne, og et blåt håndklæde som underlag, skabte vi nogle rolige billeder i skønne matte nuancer, hvor Eigil virkelig får lov til at skinne.

Billederne er taget på en meget mørk novemberdag. Eigil er derfor placeret så tæt på vinduet, som overhovedet muligt – det var så mørkt, at det var svært for mig at tage fokus på øjemål! Men med lidt teknisk snilde og rolige hænder, lykkes det dog altid at udnytte det lys, der nu engang er – også når det føltes som om, der nærmest ikke er noget!

 

babyfoto hjemme babyfotografi
babyfotografi

Normalt er en babyfotosession fyldt med sjove og sære grimasser – men lille Eigil her var så rolig og glad hele sessionen igennem.

Dette billede var det eneste med en rigtig babygrimasse – som jeg tilgengæld synes er HELT fantastisk!

babyfotograf

Victor i Botanisk have

udendørs babyfoto

København er propfuld af uendelige muligheder for lækre locations til babyfotografi. På denne session var vi en tur i Botanisk have.

Læg mærke til hvordan Victors blå bluse flot fremhæver hans øjne.

Det er en af de triks man kan bruge, for at holde fokus på motivet, når der sker meget i baggrunden – og omvendt kan det også bruges, for at skabe absolut stilren ro, og give ekstra “pop” til øjenene, i et billede, hvor baggrunden er helt neutral.

udendørs babyfotografi babyfoto ude babyfotografi udendørs babyfoto naturligt lys

To forskellige fremgangsmåder til samme udfordring

Jeg blev inviteret til at fotografere Elfride i familiens have.

Haver er en oplagt mulighed for baby og børnefotografi – det er trygge omgivelser for barnet og nemt at have med at gøre for forældrene.

Elfrides forældre har en virkelig dejlig have – men pga. det stærke lys på dagen, holdte vi os i træernes skygge, i et hjørne af haven. Selvom det var et dejligt sted, var det også den placering i haven, hvor der var mest grønt med grønt på (græs, hæk, blade).

“Grøn i grøn” er ikke altid den mest spændende baggrund for udendørs babyfotografi, fordi grøn hurtigt kan dominere ret meget i et billede – især hvis der også er meget hårdt lys.

På denne session havde jeg således to udfordringer – meget hårdt lys og meget grøn baggrund. Her er de to metoder, jeg på denne session brugte til at vende mine udfordinger til en fordel:

1. Det hårde lys skaber meget kontrast. Ved at være opmærksom på det i min fotografering og bruge det aktivt, kan jeg vende det til min fordel, og skabe et udtryk i stedet for en udfordring.

Jeg besluttede at skabe en række billeder i sort/hvid, med højere kontrast end jeg normalt ville lave. Den første del af billedserien af Elfride, blev således med fokus på kontraster og modlys. Her er et par eksempler:

børne foto udendørs

børnefotografi

børnefoto københavn

2.  For at det grønne ikke skulle blive for dominerende i den anden del af serien, sørgede jeg for at tage billederne, med fokus på at finde det bløde lys. Elfride har brune øjne og brunt hår – så derfor sørgede jeg for at fremhæve de brunlige farver i billederne – både da billederne blev taget og i  efterbehandlingen.

På den måde har den grønne farve noget at læne sig op af. Selve de grønne nuancer er også tonet lidt ned i det endelige resultat, så det bliver en slags palette af jordfarver, som skaber en helhed – i stedet for at den grønne farver stikker helt af og dominerer hele billedet.

børnefotografi

børneportrætter københavn

Fotograf børn  børneportrætter

 

Når man ikke kunne have gjort det bedre selv!

babyfotografi

baby fotografi

Et godt babyfoto setup uden forberedelse kræver for det meste,  at man er hurtig på krea-aftrækkeren. Men en gang imellem, skal man bare åbne øjnene.

Noget af det jeg elsker mest ved at tage ud til mine kunder og fotografere i deres hjem, er den kreative udfordring i, lynhurtigt at skulle spotte, hvad der fungerer godt som baggrund og underlag. Sætte dette i forhold til hvor lyskilderne findes, samtidig med at det hele også skal matche babyens udseende og personlighed – og hvad forældrene ønsker af påklædning.

Der er mange faktorer, jeg med det samme skal have til at falde på plads, så vi hurtigt kan komme i gang – på babyshoots er det bare om at være på, når babyen er glad.

Men så er der særlige dage, hvor man får det hele foræret det sekund, man kommer ind af døren.

Sådan var min oplevelse, da jeg for et par dage siden var ude og fotografere Alba.

I soveværelset var der nemlig en smuk smuk væg. Tapetseret med hvad jeg tror, var sider fra gamle bøger, samt et sengetæppe i nogenlunde samme nuance – smukke jordfarver, der matcher babyhud til perfektion – og naturligt fremhæver Albas smukke blå øjne.

Placeringen passede også perfekt til Albas personlighed – hun er en meget aktiv baby, så ved at sætte hende på en seng, gav vi hende råderum til at kunne bevæge sig, men stadig inden for et område, der havde en naturlig afgrænsning.

HELT perfekt setup!

Så det eneste, jeg skulle tage højde for ud over selve fotograferingen, var at sørge for at Albas mor holdt hendes fokus rettet i nærheden af rummets eneste lyskilde (vinduet).

Det kom der en serie smukke billeder ud af, som er unikke for denne familie og som har et skønt, personligt præg.

Love it!

Back To Top