København er propfuld af uendelige muligheder for lækre locations til babyfotografi. På denne session var vi en tur i Botanisk have.
Læg mærke til hvordan Victors blå bluse flot fremhæver hans øjne.
Det er en af de triks man kan bruge, for at holde fokus på motivet, når der sker meget i baggrunden – og omvendt kan det også bruges, for at skabe absolut stilren ro, og give ekstra “pop” til øjenene, i et billede, hvor baggrunden er helt neutral.
2 løsninger jeg gerne bruger, når jeg kommer ud i en lejlighed, hvor det oplagte setup ikke præsenterer sig ved første øjekast:
1. Dybde og rum.
Jeg synes det giver enormt meget atmosfære til et portræt, at bruge dybden i et rum som baggrund. Ofte vil jeg typisk sige, at man altid kan finde en pæn, enkel baggrund til babyfotografi, fordi størrelsen på det område, jeg skal bruge for at skabe en enkel og lækker baggrund er så lille, at det faktisk altid kan lade sig gøre.
Men hvis jeg alligevel befinder mig i en lejlighed, med kun en enkelt brugbar lyskilde (som gør, at vores råderum bliver minimeret, da vi ikke kan flytte os for langt væk fra lyset) så elsker jeg at bruge hele rummet som baggrund.
Det er en særlig stil, og derfor er det ikke alle, der er vilde med den – men heldigvis har jeg rigtig mange søde kunder, som godt tør stole på, at jeg kan få noget godt ud af det. (Tak alle sammen!)
2. Sofaer.
Mit andet hemmelige trick i ærmet – Sofaer!
Sofaer er trods alt noget, de fleste har, og sådan en kan sagtens bruges til at skabe rene flader og linjer i billedet, der giver ro til et portræt – plus en hjemlig, personlig vibe.
Så simpelt kan det gøres.
Om at finde det pæne bløde lys inde på en kirkegård – selv ved højlys dag, uden en eneste sky på himlen.
Maya på 7 måneder skulle fotograferes som en fødselsdagsgave til hendes far, så en solrig dag i juli sneg Maya, Mayas mor og jeg, os ind på Vestre Kirkegård for at tage nogle billeder.
Det var et udfordrende shoot – der var ikke meget skygge at finde den dag.
Direkte lys, der bare brager ned fra en skyfri himmel på en dag som denne, giver både slagsskygger og knebne øjne, hvis man ikke tager højde for det.
Selvom man finder noget skygge, skal motivet være placeret således, at hun kigger i en retning, hvor lyset kommer fra, for at være oplyst pænt i ansigtet – men må samtidig ikke kigge ud i for meget lys, da det også er for hårdt for øjnene.
Vi fik en hyggelig gåtur mens vi ledte efter passende locations, og fandt en fin lille stentrappe, som passede perfekt i farven til Mayas kjole og øjne, samt en lille plet græs ved siden af, med masser af bellisblomster (tror jeg nok de hedder – jeg er lidt håbløs til blomsternavne) og en lav hæk i en halvcirkel i baggrunden.
Begge steder lå ud til søen, hvor der kom masser af lys ind fra – men hvor Maya var placeret således at hendes blik rammer noget bevoksning foran.
Dette gør, at hun ikke kigger helt direkte ud i fladen af lys, selvom der strømmer masser af lys ind derudefra. På den måde får vi noget pænt blødt lys, hvor hun ikke misser med øjnene.
Er det maaaam?
Babyer med blomster er, som billede, en fin og enkel fortælling.
Billeder som dette er super sjove at lave – men de indeholder selvfølgelig også en vis grad af illusion.
Som alle, der har haft babyer inde på livet ved, så sidder babyer sjældent bare og beundrer blomster – neeeej, de skal da spises!
Som fotograf skal man lige nå at fange det rigtige sekund – det skal være et sekund efter, at babyen har plukket blomsten, og et sekund inden, blomsten ryger i munden 🙂
Udendørs babyfotografi med lækkert strik og cityvibes!
Lærke på 6 måneder blev fotograferet ude på bryggen. Det gav mig mulighed for at skabe en god dybde og cool by-baby stemning.
Hun er placeret i skyggen, men i nærheden af masser af flader, som refekterer lys tilbage på hendes ansigt. Der var i den grad behov for reflektionslys på dette babyshoot, da jeg havde væsentligt mere lys i baggrunden, end på selve motivet.
Men det var vigtigt for mig, at Lærke ikke kiggede direkte ud i det skarpe lys, da det ville være generende for hendes øjne.
Heldigvis lader jeg mig ikke skræmme af modlys – og jeg ville gerne have en god afstand til baggrunden, så jeg kunne få nok struktur med til, at man kunne fornemme bygningernes form – i stedet for at beskære så tæt, at baggrunden er en ren, men uigenkendelig flade, som jeg ellers ofte gør.
På den måde kan man på overstående billede, genkende hvor billedet er taget henne – selvom det er et portræt.
Et babyportræt, hvor man kan genkende sit lokalområde – det synes jeg er en skøn ting at have hængende!
Pink på den fede måde!
Jeg er meget begejstret for strik på babybilleder – og jeg var HELT tosset med denne store hætte i pink! Der er stil over den.
Fordi den pink farve er meget dominerende har jeg i serien sørget for at fremhæve det blå i resten af billedet. Det blå fremhæver hendes øjenfarve og leder derfor opmærksomheden hen på hendes øjne.
På den måde ender den pink hætte med at ramme hende ind og drage fokus om hende, i stedet for at stikke af med fokus selv – og hele billedet får en roligt harmonisk farvespil, selvom der sker meget i baggrunden.
Bagefter var vi en tur hjemme hos Lærke, hvor vi lavede et helt simpelt setup – Lærke er placeret lige foran altandøren, og jeg bruger gulvet og dybden i lejligheden til at skabe en ren flade, men hvor man stadig kan fornemme en hjemlig stemning.
Simpelt, men nærværende.
