skip to Main Content
Babyfotograf i København og omegn. For booking eller spørgsmål skriv til mia@framethebaby.dk

Portræt af Philip 6 mdr.

Babyportrætter med personlighed og nærvær

Et portræt handler om at kommunikere personlighed. Lige meget hvilken alder, personen foran kameraet har.

Jeg tager enkle no-nonsense portrætter.
Det er din baby, det handler om.

Jeg bruger derfor ikke store setups med rekvisitter, kostumer eller andet, der tager fokus væk fra at skabe et portræt, der viser netop din babys spirende personlighed.

Min vision er at tage portrætter hvor du kan mærke nærvær – og hvor du vil trække på smilebåndet i mange år fremover.

Jeg fotograferer og redigerer billederne individuelt, så de passer præcis din baby. For mig er fotografi en kunst – og min fornemmeste opgave er at portrættere personligheden og det unikke i hvert enkelt menneske jeg har foran kameraet.

Derfor får hvert enkelt projekt den tid og indlevelse der skal til, for at skabe et unikt og personligt portræt – hver gang.

Billederne skabes af mig, men ejes af dig!

Hos de fleste fotografer fungerer det således at de sælger selve fotosessionen relativt billigt, men derefter skal man frikøbe de digitale billeder eller andre ydelser.

Hos Framethebaby får du de digitale billeder med i prisen – fordi jeg mener, at mine kunder selv har ret til at eje billederne, og ret til selv at få dem printet – når som helst og hvor som helst – uden at skulle igennem mig først.

På den måde bliver det hele billigere, nemmere og mere overskueligt for dig – billederne er med i prisen, og du skal ikke igennem mig som mellemmand, hver gang du ønsker at bruge dine billeder.

Har du brug for hjælp eller vejledning i forhold til at få printet dine billeder, står jeg selvfølgelig til rådighed.

Vil du høre hvad tidligere kunder siger? så læs med her: Det siger mødrene.

Hvis du vil vide mere, så tag et kig på sådan foregår en fotosession og du er også altid velkommen til at skrive og spørge løs, hvis der er noget, du er i tvivl om – eller hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide mere.

Jeg glæder mig til at møde jer!
Kærlig hilsen
Mia

Babyportræt af Emilie

 

Giv dig selv og din baby et varigt minde om den tid I deler lige nu!

Skriv til mia@framethebaby.dk eller klik på knappen og følg linket til kontaktfomularen.

Frame the baby får mine varmeste anbefalinger.. Vi havde en hyggelig og sjov oplevelse, med masser af fis,ballade og grin.. Mia og jeg rodede rundt på gulvet, Mor her som underholdt, og Mia som fotograferede imens.. Jeg har simpelthen fået nogle fantastiske smukke, søde og sjove billeder, af min lille Philip og af hans storebror..!

Selve fotosessionen var meget afslappet, og der var plads og tid til alt det, det nu kræver med en baby. Vi er meget glade for de billeder, Mia har taget af vores lille Arthur. Vi blev især meget positivt overraskede over, hvor mange billeder, vi fik. Og det er alletiders at have dem elektronisk og i en god opløsning, så man selv kan printe dem i en uendelighed…

Vi har været meget tilfredse med Mias billeder af vores lille søn, Philip. Hun evner at fange glimtet i øjet og se de gode motiver. Hun er professionel og billederne bliver taget så det passer i forhold til barnets rytmer – så man kommer med en glad baby”.

Vi er utroligt glade for de billeder, som Mia fik taget af vores lille Victor. Vi oplevede Mia som meget dygtig og dybt engageret, hvilket endte med, at vi fik nogle gode og levende billeder. Tak til Mia for det dygtige arbejde.

Man tager jo selv 117 billeder af sin lille bebs hver måned, men det er bare noget HELT HELT andet der kommer ud af det, når det er gjort professionelt af Mia. Det bør man gøre mindst (!) een gang, mens de er små!

Har netop fået min datter foreviget af Mia fra FrameTheBaby. En fantastisk oplevelse! God stemning og gode billeder. Vi mødtes i studiet, hvorfra vi gik ned til et nærtliggende grønt område. Der var masser af tid, selv til lidt mad og et bleskift undervejs. Billederne er blevet virkelig gode, og jeg giver Mia de varmeste anbefalinger.”

Vi er rigtig glade for at vi valgte Mia til at tage portrætter af Kristian. Man kan virkelig mærke både hendes faglige stolthed og at hun synes det er sjovt – og det kommer der skønne og dejlige billeder ud af. Vi nyder billederne nu, men vi er også rigtig glade for at vi har fået et omfattende øjebliksbillede af babyen Kristian, som vi kender ham fra dagligdagen – både med de søde, de charmerende og de sjove ansigter. En skøn ting at kunne gemme og se tilbage på.”

Vi er utrolig glade for de billeder Mia tog af Max. Hun skabte en rigtig god stemning under fotograferingen og resultatet er bedre end vi havde turde håbe på. En varm anbefaling fra os

Vi kan virkelig anbefale Mia fra Frame the Baby som fotograf. Da vi skulle have taget billeder af Buster kom vi med en træt baby, der havde nægtet at sove lur. Vi var noget usikre på om der nu også var blevet nogle gode billeder. Da vi modtog filerne måtte jeg have fat i papir til at tørre øjnene. De var bare helt fantastiske og Mia havde formået at fange alle hans sjove udtryk, som åbenbart havde været der – selv på en dårlig dag. Vi glæder os helt vildt til at give hele familien fotos til jul og er sikre på at de vil finde dem lige så fantastiske.

Mia har på en gråvejrsdag i vores mørke stue formået at skabe de flotteste billeder af Luas. Hun har tryllet med både opstilling og lys således at hvert et billede fremstår knivskarpt og fra fantastiske vinkler. Mia har skabt såvel klassiske samt grafisk lækre billeder. En eksklusiv billedserie med kant.

This Post Has One Comment
  1. Hej Mia,
    Tager du også familie foto? Jeg har to børn, en på 4,5 månad og en på 4 år. Hvad vil de koste for en session?

    Ps. Vi bor på islandsbrygge

    Tak på forhånd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top